Parterapi

Hvorfor parterapi?

Moderne forhold indeholder både modstridende længsler, sikkerhed og spænding. Vi vil det hele, og i langvarige forhold vil vi have det med én og samme person.

At forene det hjemlige og det erotiske er en svær balancegang, som vi i bedste fald opnår med mellemrum. Det kræver, at man kender sin partner, og ikke mindst sig selv.

Hvis vi ønsker at vores partner skal være sårbar overfor os, må vi acceptere at ægte sårbarhed ikke er et sted eller en endegyldig tilstand – det er nærmere et bånd som vokser ud af nærhed og tillid.

Hvis vi vil tillade dybe intime bånd at leve og ånde i vores forhold – må vi invitere sårbarhed indenfor sammen med den risiko der måske følger med invitationen.

Moderne parforhold

Denne form for intimitet i parforholdet er stadigvæk nyt for vores kultur, da meget få af os har lært det i vores opvækst. Førhen var familielivet og parforholdet opbygget efter en helt anden skabelon end i dag.

I dag henvender vi os til én person, vores partner for at give dét en hel landsby engang gjorde: en følelse af jordforbindelse, mening og kontinuitet. Samtidig forventer vi, at vores engagerede forhold er romantiske såvel som følelsesmæssigt og seksuelt tilfredsstillende.

Er det underligt, at så mange forhold smuldrer under vægten af ​​det hele?

Børn, job, fritidsinteresser, venner og familie. Boligen og bilen skal også passes og holdes. Kroppen være sund og veltrænet. Økonomien ikke overbelastes. Facebook- og Instagramprofiler skaber tilmed helt nye problemer og afhængigheder.

Rollerne i parforholdet har også vendt om på det hele. Før kunne man kun håbe på en tidlig død hvis man var blevet gift med den forkerte. Dengang mormor var gift, kunne hun ikke klare sig selv. Familien var ofte afhængig af mandes indtjening og morfar vidste ingenting om børnepasning og husholdning. Desuden levede de ofte efter generationers skabeloner som var skabt ud fra religion og klasseforhold.

Forventninger

Forventningerne til vores partnere har aldrig været højere i det moderne samfund. Vi ønsker stadig alt, hvad den traditionelle familie var beregnet til at give – sikkerhed, børn, ejendom og respektabilitet – men nu ønsker vi også, at vores partner elsker os, ønsker os, interesserer os for os. Vi ønsker at “giftes med vores bedste ven”, vores fortrolige i alle forhold, en som vi burde kunne fortælle alt til. Og for den sags skyld skal de ikke kun være en fantastisk forælder, de skal også have en smagfuld stil, være en dygtig souschef, en finansiel stjerne, en motiveret joggingpartner, passioneret elsker – og ikke mindst en god lytter.

Den eneste ene

Ideen om ”den eneste ene” stammer ofte fra Disney og romantiskefilm fra Hollywood. Vi er blevet bestukket med blår og ser kun forsiden af de andres forhold på Instagram, den sammenligner vi med bagsiden af vores egene forhold og føler ikke vi kan følge med, det ser jo så let ud på film og Instagram.

Den ”moderne” kærlighed tror vi begynder så snart ​​vi har fundet “den eneste ene”. Hvem af os er ikke lidt skyldig i at have nedprioriteret vores venskaber kort efter at have følt et gensidigt klik med en, vi lige har mødt? Ønsket om at ligge i sengen hele dagen med en ny kærlighed kan få det til at føles som om verden udenfor er forsvundet. Men når vi åbner døren, må vi spørge, forsvandt verden eller gjorde vi?

Nye mentale redskaber

Vi kunne spørge os selv eller hinanden ”Har vi egentlig de rette mentale redskaber til at håndtere den ”moderne” kærlighed? Over for vores partners anderledeshed, kan vi reagere både med frygt og nysgerrighed. Hvad hvis vi forsøgte at omfavne alle sider af vores partner, både det dejlige og det irriterende. Når vi modstår trangen til at kontrollere, når vi holder os åbne, bevarer vi muligheden for nye erkendelser.

Parterapi kan først og fremmest være en måde at lære nye kommunikationsformer og derved forbedre kvaliteten af ens samliv.

I parterapi får man indsigt i hvorfor ens partner er som de er. Det handler om at forstå hvorfor de reagerer som de gør, se og vise sårbarhed, og udtrykke behov uden at virke krævende.

Parterapi kan hjælpe med at forstå hvordan I både lever og kommunikerer sammen i et moderne parforhold. Vi undersøger hvad der er sket i mellem jer, hvorfor I er havnet så langt fra hinanden, når I nu egentligt så gerne bare vil være sammen.