Vinteren nærmer sig – og det gør min 60-års fødselsdag også.
Midt i støv, stiletter og opbygning spirer en langsom kærlighed.
Franciska klapper i hænderne: Endelig ud af støvmasker og arbejdsbukser.
På med papillotter og guld på benene. Klipklapperne bliver skiftet ud med stiletter.

December, FEST. DJ, Cocktailbar og 50 gæster “trængt” sammen hjemme i Højbjerg. Hvor der er hjerterum – er der plads til at danse, også Mellemdans til det fantastiske musiknummer September.

Handymanden banker på, netop som Franciska kommer ned ad trappen – i stiletter, guldstrømper, off-shoulder bluse og det dengang lange, røde hår.
Senere fortalte han: “Jeg blev helt rundt på gulvet, for jeg har da aldrig hverken set eller mødt Franciska før”

Klæder skaber folk, som man siger. Og Franciska havde gemt sig godt under ombygningen i Hørsholm.
“Neje, der har jeg ikke noget at gøre, men nu er der fest og jeg elsker at feste.
Maden gør jeg ikke så meget ud af, men cocktails, musik – og det hele starter med en mellem dans.”

Mellem dans

Mellemdans er ikke bare et trick – det er en ting. En livsstil. Det startede hos en god veninde, hvor vi mødtes i en gruppe og delte, fortalte, snakkede – nogle gange lidt længe. Så blev “mellemdansen” født:
Vi rejste os midt i det hele, satte September på og gav den gas – lige dér, bag stolen.
Kroppen blev rørt, stemningen let, og vi kunne sætte os igen og lytte med friske ører.

Her til festen skulle vi egentlig også bare have én mellem dans,
men vi kom bare aldrig nogensinde tilbage til stolen – og festen fortsatte resten af aftenen og natten.

Som min datters kæreste sagde inden han skulle til fest:
“Ja okay, jeg skal til svigermors 60 års fødselsdag – det bliver nok stille og roligt.”
Han var fuldstændig overrasket: “Hold da kæft – der er godt nok gang i de gamle!”

“Gamle? Må jeg være fri,” vrissede Miss Skepsis og Franciska i munden på hinanden.
“Det kan du da selv være – for gammel handler mere om indstilling og attitude, end om alder.”

Det kræver mod at vokse… 

Det er nemt at blive ældre – du skal bare blive ved med at trække vejret.
Men at blive voksen – DET kræver noget helt andet.

Vi bliver ældre hver dag, og bruger vi nysgerrigheden bliver vi voksne og modne uden at miste barnet i os selv. Miss Skepsis fniser: ”nemlig ja, Franciska du er som et barn, der danser så snart musikken spiller”

”Ja” nikker Franciska, og svinger straks omkring, så håret danser omkring, men jeg er nu officielt voksen 6.0 og både du, jeg og alle jer der læser med bliver også ældre for hver dag der går.

Hvordan vokser du med alderen?

Kærlighed der vokser stille – i dansen

Handymanden påstår, han ikke kan danse.
Det siger han mange gange under renoveringen i Hørsholm.
Men det er i hvert fald løgn. Nu er det Franciskas tur til at tabe underkæben.
WHAT… og lige dér bliver jeg ekstra interesseret. For danse er vigtigt.
Sidst på aftenen, til en stille dans, faldt det første kys –
og Franciska var nær væltet ned af stiletterne.

I dagene efter det første kys

I dagene efter fødselsdags festen kommer Miss Skepsis snigende:
“Var der ikke noget med, at du ville have en københavner?
Hvad har du gang i her? Han bor jo i Jylland. Og der vil han helt sikkert blive”

Franciska trækker på skuldrene: “Nej, det husker jeg ikke noget om?”

“Åh, du er håbløs,” vrisser Miss Skepsis

“Hvorfor? Jeg bærer jo netop håbet. Ikke forventninger – men det dér gad vide...
Det holder hjertet åbent. Ikke længselsfuldt, bare nysgerrigt. For man ved aldrig, hvad der kan ske.”

Nytår og nyt forhold

Nytåret stod for døren – og selvfølgelig fejre vi det sammen, i gode venners selskab.

Og i det nye år fortsatte vi opbygningen. Både af lejligheden – og af forholdet. Nu sov vi rigtig tæt.

Langsom kærlighed – når den ikke larmer, men bliver

Jeg troede, kærlighed altid skulle føles som lyn fra en klar himmel.
Men det her bliver, kan jeg mærke en anden slags fortælling.
En historie om langsom kærlighed.

Den, der ikke råber. Den, der ikke fejer dig af banen. Men som bliver.

Langsom kærlighed har sit eget tempo.
Den kan komme stormende – eller liste sig ind på bare tæer.
Og hvis man tør blive i mødet, også når man ikke helt ved, hvad det er endnu,
så kan man opdage noget langt stærkere, end man havde forestillet sig.

I starten tænker jeg, vi har sprunget et kapitel over –
som om forelskelsen aldrig rigtig kom.
Men måske var det her netop kapitel ét, i en lang fortælling.

Jeg opdager, at det her er den stille kærlighed – den, der ikke larmer, men som bliver.
Jeg havde – som så mange – ventet på magien ved første blik.
Men virkeligheden kom listende og blev hængende.

Det tager tid at lære et menneske at kende sådan rigtigt.
Ikke bare deres yndlingsfarve eller morgenmadsvaner. Men deres sprækker.
Deres blik på verden. Og det, de gemmer bag stilheden.

Forelskelse

Man maler et billede, når man forelsker sig. Et skønt, farverigt maleri af det, man håber på.
Men i starten er det ens eget værk – skabt af længsler, gamle sår og lidt for mange romantiske film.

Den virkelige nærhed begynder først, når man bliver. Når man tør se det menneske, der faktisk står der.
Uden glitter og illusion. Bare dem.

Og det, der viser det sig, er faktisk mere magisk end det, jeg troede, jeg ville have.

“Okay…” sukker Miss Skepsis. “Jeg siger ikke, det er kærlighed.”
“Men det går da i den rigtige retning,” indskyder Franciska og fniser.

Det kræver mod, i hvertfald tålmodighed at blive, også når man ikke helt ved, hvad det er endnu.

Langsom kærlighed på kvisten – når et hjem og et forhold så småt tager form.

Lejligheden – kvisten som den også hedder, begynder at komme frem under støvet.

Kære dig der læser med…

Måske sidder du og venter på det store “bang”. På dét blik hen over cafébordet, der sætter ild i alting.
Måske er du træt af at vente. Eller måske er du allerede gået videre, fordi det hele føltes for… stille.

Hvis du har brug for hjælp til at tøjle din utålmodighed – eller bare gerne vil forstå, hvorfor den fylder –
så vil jeg bare sige: Du er ikke alene, jeg har været der.

Min bog Min bog: En Vild Rejse handler bl.a. netop om det.

Langsom kærlighed og ombygning – når det skønne og smukke dukker op undervejs

For kærlighed er ikke altid champagne og store armbevægelser. Nogle gange er det bare…at blive hentet, når det regner. Hjælp med at ordne en skydedør eller fuge et gulv.
Et “jeg har lavet kaffe til dig”-kys i køkkenet.

Det er småt, på den store måde og stille. Og ja – måske endda lidt kedeligt…
men på den virkelig gode måde.

“Så hvis du bare er en lille smule nysgerrig”, siger Miss Skepsis med løftet øjenbryn:
“Lad det udvikle sig og sig: Gad vide…og det gælder både om det er et forhold eller et håndværkertilbud af en gammel lejlighed” Orden Frandsen nikker med.

Gad vide hvad der kan komme ud af det her ?

Paris møder New York – langsom kærlighed og nye begyndelser på kvisten

Kæreste og nye eventyr sammen.

Lejligheden er endelig færdig, og forholdet har udviklet sig til det, man kalder kærester.

Og vi skal på vores første sommerferie.
Endnu en prøve, for Handymanden har aldrig været på camping.
“Glamping,” retter Miss Skepsis det straks til. Jeg har altid drømt om at komme til Gotland.
“Okay,” siger han, “hvis du kører – så tager jeg med.”

Gotland venter – og måske endnu flere øjeblikke, hvor kærlighed får lov at tage sin tid.

Og hvis du også er nysgerrig på Gotland visitgotland.se og det at rejse sammen for første gang kan du følge i næste uge