Tankemylder kan føles som om tankerne myldrer rundt i hovedet og ikke vil lade dig være – kender du det? Det kan føles som om, de kører i ring og har overtaget styringen. Tanker påvirker vores følelser – og følelserne påvirker tankerne, som så igen påvirker følelserne. En spiral, der kan køre derudad, hvis ikke vi stopper op og ser på, hvad det egentlig er, vi tænker.

Du er ikke dit tankemylder

Tanker er som skyer på himlen – du er ikke dem, de driver bare forbi. Du kan ikke styre, hvilke tanker der kommer forbi, men du kan vælge, hvilke du vil give opmærksomhed – og hvordan du dyrker dem. Og det, du giver opmærksomhed, vokser.

Tankemylder som et rigtigt sludderchatol

Det ævler løs om alt muligt. Skufferne springer op, og gamle oplevelser vælter ud og blander sig med nutiden. Til sidst kan du ikke finde hoved og hale i, hvad der er hvad.

Følelser er ikke lineære i tid – de kender ikke forskel på fortid og nutid. Følelser, der er blevet fortrængt, er lige så friske som den dag, de blev lagt derned. Så når der sker noget i nuet, som minder om noget fra fortiden, springer skuffen op – og sludderchatollet blander det hele sammen. Så har vi balladen. Du kan bare mærke, der er masser af “strøm” på dine tanker, og de bliver til et stort tankemylder.

Hvad skaber egentlig dine reaktioner?

Vi tror ofte, at det er det, der sker for os, der gør os ulykkelige. Men det er måden, vi tænker og reagerer på det, der sker, som skaber vores følelser – og dermed vores tankemylder.

Tænk fx på denne situation: Du bliver hasarderet overhalet af en bilist på motorvejen. Du bliver voldsomt irriteret, og Miss Skepsis råber straks: “Hvad f… bilder vedkommende sig ind – at spille hasard med andres liv!” Hun fnyser og slår i rattet.

Men hvad nu, hvis du fik at vide, at personen i bilen netop havde fået en alarmopringning om, at deres barn var blevet indlagt akut på hospitalet? Så ville du sikkert straks trække ind til siden, og Miss Skepsis ville næsten få tårer i øjnene og udbryde: “Åhhh, hvor må det være ganske skrækkeligt.” Og medfølelsen ville nu i stedet fylde hele bilen. Samme situation – men to vidt forskellige reaktioner afhængigt af, hvad du tænker om episoden.

Hvad tænker du, når nogen springer over i køen?

Vi har altid valget: Vi kan tænke “hvor er de uforskammede” – og blive sure. Eller vi kan tænke: “De har sikkert haft en dårlig dag. Måske har kæresten lige forladt dem. Måske er de blevet fyret fra deres yndlingsjob.”

Vi kan vælge, at de ikke skal have lov at ødelægge vores humør. Vi kan ikke vælge, hvad der sker for os i livet – men vi kan vælge, hvad vi tænker om det. Og dét fører til vores reaktion.

Skriv dit tankemylder ned – og spørg: Er det sandt?

Når tankerne larmer og myldrer for meget, skriver jeg dem ned. For at få dem ud af hovedet. For når jeg ser dem på papir, mister de ofte deres magt.

”Du duer ikke til noget” kan hurtigt vise sig at være en overdrivelse. Måske er der noget, jeg kan blive bedre til – men det betyder jo ikke, at jeg er værdiløs.

De indre stemmer – og hvordan jeg taler med dem

Nogle gange kan det føles, som om tankemyldret holder fest. Derfor lytter jeg til, hvad de indre stemmer fortæller mig.

Miss Skepsis spørger mig fx, hvis jeg er i gang med en idé: “Er det nu en god idé?”
Når jeg føler uro i maven, spørger jeg Angsten: Hvad er det, du egentlig er så bange for?
Måske for at blive afvist. Men hvad sker der så? Så bliver jeg ked af det. Og hvad så? Så går det over igen.

Hvad tænker de andre om mig?

Vi bruger enormt meget tid på at tænke over, hvad andre tænker om os – selvom vi aldrig rigtig ved det. Og vi antager ofte, at det er noget negativt.

Men hvorfor ikke bare antage det modsatte? Det ville i hvert fald give en lettere følelse indeni.

Den røde kjole eller den grå?

Når du skal til fest og står og tøver mellem den festlige røde kjole – Miss Skepsis tilføjer kækt: “…og øreringe, der kunne være en sigøjner værdig” – eller den grå, mere klassiske og neutrale kjole – “…og små sølv- eller perleøreringe,” nikker hun, “det er nu også pænt, men måske mere nydeligt” – så prøv at vende det om:

Hvad ville du tænke, hvis du så en anden i den røde kjole?
Ville du tænke: ”Wow, hvor ser hun lækker, smart eller sej ud”?
Så gå med den tanke. Føl frygten – og gør det alligevel.

Folk vil altid mene noget – og i virkeligheden er de fleste for optagede af sig selv til overhovedet at lægge mærke til det, du har på. Og hvis de gør, så lad dem.

Du kan vælge at tænke, de tænker: “Hold kæft, hun ser smart ud. Bare det var mig, der turde tage den røde på.” Miss Skepsis og Angsten nikker om kap: “Ja – eller den med guldstriberne eller den gennemsigtige blonde.”
Miss Skepsis hviner. Angsten smiler forlegent. “Ja, det er nok mest mig, der skal lære at føle frygten – og så gøre det alligevel. For jeg kan jo se, hvor sjovt hende i den røde kjole fx har det, selv om hun måske lyser lidt voldsomt.”
Miss Skepsis: “Nu begynder du igen med at begrænse dig selv. Hvad så, om hun lyser? De andre kan da bare se den anden vej, hvis de ikke kan tåle det – eller bryder sig om det.”
Angsten nikker flovt og får røde kinder: “Du har ret.”
Og så springer hun ud midt på dansegulvet og giver den max gas.

Afslutning – du kan ikke vælge dine tanker, men…

Du kan ikke styre, hvilke tanker der kommer.
Men du kan vælge, hvilke du vil tro på.

Næste gang tankemyldret tager over, så stop op og spørg:
”Er det sandt?”
Og husk: Du ER ikke dine tanker.

👉Følg gerne med på Instagram – @karenfranciska5

👉Eller på Tik-Tok @karen_franciska5
Her deler jeg små videoer med refleksioner, nærvær og hverdagsglimt – måske du også finder dig selv i dem.

👉 Du kan også læse mit indlæg om indre stemmer og selvudvikling, og hvordan de kan hjælpe dig med at forstå dig selv bedre.
👉 Læs mere om, hvordan Terapi kan hjælpe, hvis tankemylderet fylder lidt for meget.
Og husk: Du behøver ikke klare det hele alene.
Du er altid velkommen til at række ud, hvis dine tanker ikke vil holde op med at myldre. Jeg tager telefonen og Miss Skepsis lytter helt sikkert med 😄